Sticks'n'Sushi på omsætningsjagt
Efter rekordresultat i seneste regnskabsår er planen klar hos sushikæden Sticks'n'sushi. Omsætningen skal fordobles og der skal ekspanderes voldsomt både i England og tysktalende lande.
Sushikæden er delvist ejet af kapitalfonden Maj Invest Equity og her siger direktør Erik Holm om kapitalfondens engagement i kæden.
- Vores klare mål er, at Sticks'n'Sushi skal fordoble deres omsætning indenfor de næste tre år, siger direktør Erik Holm i Maj Invest Equity.
Dermed når selskabet op på en omsætning i nærheden af 600 mio. kr.
Erik Holm fortæller ligeledes at der nu skal ekspanderes voldsomt både i England og i de tysktalende lande.
Stor tilfredshed
Stifter af Sticks’n’Sushi Kim Rahbek er ganske godt tilfreds med seneste regnskab.
- Det er det bedste resultat, vi nogensinde har leveret, siger direktør Kim Rahbek, der er enig i Erik Holms ekspansionsplaner for kæden.
Kim Rahbek forventer, at der skal investeres 30 mio. kr. i 2015, hvor åbningen af en del nye restauranter allerede er på plads.